Viser opslag med etiketten pinselejr 2009 ulve bævere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pinselejr 2009 ulve bævere. Vis alle opslag

mandag den 1. juni 2009

Det endte lykkeligt

Alle var trætte, men lejr-eventyret var endt lykkeligt, da vi tog hjem mandag fra kongeriget Klarossel - eller Terp Spejdercenter ved Bramming - mandag eftermiddag.
Dagen var startet med kamp mellem den onde fyrste og den gode prins, og prinsen døde, selv om han fik både våde omslag, grødomslag og en spand koldt vand over sig. Men han blev vækket af et kys fra prinsessen, så det igen var spændende, om han eller fyrst Jakasel blev den, der skulle giftes med prinsessen.
Lidt senere på dagen blev den onde fyrst Jakasel forvandlet til en frø, som blev sat ud i skoven. Nogle af børnene mente, at den nok blev spist af den påfugl, som rugede lige ved lejren og skreg og larmede meget tidligt om morgenen.

Det hele sluttede med, at Prins Aveet blev gift med prinsesse Avesselle, dansede brudevals og fik masser af havregryn smidt i hovedet. Inden da havde alle i løbet af formiddagen fået lov at prøve sjove og udfordrende markedsboder. Her kunne der skydes til måls med våde svampe efter dem, der sad i gabestokken, bages fladbrød, flettes armbånd, laves fingerdukker, eller man kunne blive spået eller få lov at danse lidt.

lørdag den 30. maj 2009

Spisetid

Nogen har haft travlt med at lave aftensmad til os.
Det er nemt, at man bare kan få maden serveret, uden at man selv behøver lave ret meget.
Der skal mange kartofler til, når 410 børn og voksne allesammen skal have noget at spise. Til aftensmaden stillede vi op i kø, men det gik hurtigt at få kartofler, frikadeller og salat serveret, og der var nok til, at vi kunne få en portion mere, hvis vi ville.