Viser opslag med etiketten gudstjeneste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gudstjeneste. Vis alle opslag

søndag den 23. august 2009

Spejderåret er i gang!

Børn og forældre skulle prøve kræfter med aktiviteter fra historierne om Peter Plys, da vi søndag den 16. august havde sæsonstart for Bülow Gruppe.
Vi havde lånt C Café ved Christianskirken og området udenfor, og her blev der blandt andet bygget hytter med rafter og god brug for fantasien.
Der skulle også hentes honning oppe i et træ, og heldigvis var der bygget en "elevator", så det var lettere at komme derop.

Vi var omkring 30 børn, forældre, søskende og ledere, og efter at have fået kaffe, saftevand og kage skulle vi alle i kirke.
Her blev der blandt andet klippet blomster, insekter og andre ting, man kan finde i en grøftekant, og de færdige billeder blev til udsmykning foran alteret.

søndag den 17. august 2008

Spejderåret er i gang

Christians-kirken havde inviteret til sæsonstart-guds-tjeneste for spejdere og FDF'ere 17. august, og i Bülow Gruppe havde vi valgt at kombinere det med en spejder-udgave af OL.
Gudstjenestens præst var Eva Jerg, og hun havde tilrettelagt en gudstjeneste, hvor vejskilte var en del af temaet. Så der var masser af skilte rundt om i kirken, men også udenfor.
Bagefter lånte vi køkkenet ved Christianshus, så der kunne laves kaffe og saftevand, mens en mini-udgave af OL blev gennemført uden for kirken. Der blev kåret både guld-, sølv- og bronzevindere, og med tre store bradepandekager til cirka 25 børn og voksne var der rigeligt til alle ;-)
Et par af de alternative OL-discipliner var "flyt pinocchio-kugler ved hjælp af sugerør" og "stabl det højeste tårn af alt muligt".