torsdag den 9. august 2012

Ny hjemmeside

Så er sommeren ved at være overstået og det er ved at være tid til at starte spejder op igen - Men det er også tid til at starte en ny hjemmeside op. Sommerferien er blevet brugt på at klargøre en ny hjemmeside for KFUM-Spejderne i Bülow gruppe.

klik på billedet og du vil automatisk blive viderstillet til vores nye hjemmeside:


lørdag den 9. juni 2012

Ih hvor det gror

Det er sjovt at følge, hvor hurtigt alting gror, når bare det får vand og sol. Nu er der flere slags salat, der kan høstes i spejderhaven, og lige om lidt er der også radiser.

1. juni var væksten godt i gang, både i det plantede og det såede.

9. juni begynder kasserne at være fyldt af grønt, og hvis de ikke bliver høstet inden, er der masser af salat til sankthansfesten i Bülow Gruppe.

søndag den 27. maj 2012

Nu kan vi snart høste


17.maj så kasserne sådan ud.
Det gode sommervejr har fået vores nysåede planter i kassehaven i FredericiaC til at vokse rigtigt hurtigt. Dag for dag kan man se, at det bliver mere grønt, og salatplanterne er snart klar til at spise af.
Men planterne kræver også meget vand i sommervarmen, så der skal holdes øje med dem næsten hver dag.
Kommer du forbi, må du gerne give Bülow-kasserne noget vand :-)

21. maj var planterne blevet lidt større.

26. maj var næsten alt kommet op.

28. maj er ærterne og de andre planter allerede vokset meget.

Masser af pandekager

Det var store pandekagedag hos onsdagsulvene i denne uge. Flokken blev delt i hold på tre-fire ulve, og så skulle hvert hold lave en skål pandekagedej og bagefter selv bage pandekagerne på trangia.
Et af holdene måtte lave to hold dej, før det blev rigtigt - der kom dobbelt mængde vand i pandekagemelet, og så var det tydeligt, at det ikke kunne bruges til pandekager. Men alle fik bagt pandekager og smagt på dem - nogle fik endda mange!


torsdag den 17. maj 2012

Bænke til pilehulen

Onsdagsulvene har været i gang med at bygge bænke, som vi kan bruge i vores store pilehule.
Grenene er begyndt at springe ud, men hulen er ikke grøn endnu. Alligevel kan de flettede bænke sagtens bruges, både som siddepladser og liggepladser :-)

Vores have i FredericiaC

Engang i foråret fik vi den ide, at Bülow Gruppe skulle have en "kassehave" i Grow Your City-projektet i FredericiaC, nede ved Gammel Havn. Nu har vi fået fem af de ialt 300 kasser, og der er sået og plantet grøntsager, krydderurter og blomster.
Det er planen, at i hvert fald onsdagsulvene skal på tur ned til vores have inden sommerferien, og vi skal også derned engang efter ferien. Men ellers er vores ide, at alle kan plukke af det, vi dyrker - så har I lyst, så tag ned og pluk lidt blomster, persille eller ærter eller snup en gulerod. Der er skilt i kasserne, så det er let at se, hvilke der er Bülow Gruppes.
Det første blev sået og plantet i kasserne 6. maj,
efter at der var fjernet en masse kvikgræs.

14. maj var persille, salat og nogle af blomsterne kommet op,
og ærterne var begyndt at spire.

mandag den 14. maj 2012

Mandags ulve projekt


Mandags ulve projekt lige færdig..

tirsdag den 24. april 2012

Sankt Georgsdag ved Østerstrand

Bævere, ulve og spejdere fra Bülow Gruppe fejrede Spejderdagen - Sankt Georgsdag den 23. april - ved Østerstrand i Fredericia sammen med minier og spejdere fra Fæstningsgruppen hos Det Danske Spejderkorps.
Vi legede, aflagde bæverløfte, ulveløfte og spejderløfte, og så havde vi bål med snobrød i massevis. Der var trængsel over bålet, for der blev bagt mere end 50 snobrød samtidig!



lørdag den 14. april 2012

Bæver/ulve turnering

11 bævere og 14 ulve var lørdag d. 14 april af sted på turnering i Vork. Bæverne var afsted som 1 familie og ulvene som 3 bander. Emnet var de olympiske lege. Der blev hoppet længdespring, skudt med bue og pil, bowlet og meget meget mere. Solen skinnede på os hele dagen og humøret var højt.


1 af de 3 hold ulve kom på 2 pladsen. Rigtig flot klaret.




fredag den 6. april 2012

10 km vandretur






Syv ulve og tre ledere var 1. april på en 10 kilometers vandretur på Trelde Næs. Alle gennemførte, og vi fik både mærker og diplomer efter turen. Heldigvis begyndte det først at regne fem minutter før vi skulle med bussen hjem.